Er robotstøvsugere til de ældre en god ide?

Der går ikke mange dage imellem at der er skriverier i de danske medier omkring kommunernes valg omkring robotstøvsugere til ældre. Eksempelvis var der denne artikel i Politiken for nylig: Kommuner presser ældre til at købe upopulære robotstøvsugere.

De ældre fortjener at få gjort ordenligt rent.

De ældre fortjener at få gjort ordenligt rent.

Ældre Sagen og mange andre mener at det giver et problem da en stor mængde ældre ikke umiddelbart har råd til at købe en god robotstøvsuger eller for den sags skyld en dårlig. Det gør at der bliver forskelsbehandling på den rengøring de ældre kan få og det mener man ikke er rimeligt.

De gør ikke godt nok rent

Problemet med mange af maskinerne er, at de ikke gør særlig godt rent. Vælger man at købe de helt billige modeller som der ofte bliver udbudt på diverse Deal sites, så ender man ikke kun med en dårlig støvsuger, men også med en der meget hurtigt kunne finde på at gå i stykker.

Kan man ikke selv gøre rent og når hjemmeplejer ikke længere må gøre det, så ender man med at skulle bo et sted der bliver mere og mere beskidt. Det kan vi som samfund naturligvis ikke være tjent med.

Det er ok at der spares

Personligt synes jeg det er en god ting at kommunerne forsøger at spare penge. De bruger i forvejen alt for mange penge og overskrider deres budgetter (og indtægter) hvert eneste år. Det kan ikke være rigtigt at almindelige mennesker kun må bruge det de har, mens alle offentlige instanser bare kan bruge løs uanset om man har midlerne eller ej.

Men vi skal også værne om de gamle. Det handler ikke om daglig rengøring eller andre former for luksus. En god rengøring hver 14. dag vil i mange tilfælde være nok. Ældre mennesker sviner ikke ret meget og sammenligner man det med mange andre danske husstande, så er det ikke engang hver 14. dag der bliver gjort grundligt rent.

Hvad skal man så vælge?

Roomba støvsuger

Roomba støvsuger

Hvis man vælger at rengøringen skal klares med en robotstøvsuger, hvilken en skal man så vælge? I denne artikel har flere brugere af robotstøvsugere kommet med deres anmeldelser og kommentarer. Nogle er tilfredse med de billigere modeller, men mange hælder til at man skal vælge en Roomba for at være på den sikre side.

Flere brugerprogrammer og andre institutioner har anmeldt forskellige modeller og typer robotter og i langt de fleste tests er det da også Roomba’en der klarer sig bedst. Desværre er den også ofte en af de dyreste og derfor kan det være et problem for de ældre at anskaffe sig netop denne.

I nogle kommuner kan man være heldig at få tilskud til dem, men det er langt fra alle. Det er også forskeligt hvordan de enkelte kommuner vurderer om man er berettiget til at få hjælp til at købe den eller ej.

Personligt synes jeg at der burde være ens retningslinjer for hvornår man kan få evt. økonomisk hjælp. På den måde vil alle kommuner være underlagt det samme. Er du interesseret i at læse mere omkring emnet, så kan jeg anbefale denne artikel også: http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE2010656/kommission-aeldre-borgere-skal-kunne-klare-sig-selv/